INVITATION TIL AT TEGNE AKTIER I VECTOR NORDIC AB
I løbet af efteråret 2017 får medlemmerne i de nordiske rejsebureauforeninger mulighed for at tegne aktier og blive medejere i Vector Nordic AB, branchens egen forsikringsløsning. Til dette formål udsteder Vector gennem en nyemission 420.000 nye aktier til et samlet beløb på 8.400.000 SEK. Nyemissionen er en såkaldt spredningsemission, der har til formål at sprede ejerskabet til de nordiske medlemsvirksomheder. De nuværende aktionærer har valgt at afstå fra at benytte deres forkøbsret til at tegne flere aktier.
Vector, der i dag ejes af SRF, Gar-Bo og to privatpersoner, som har tilknytning til branchen, har en egenkapital, der i begyndelse af året efter en nyemission, der henvendte sig til Gar-Bo, lå på lidt over 2 mio. SEK. Ved hjælp af den nyemission, der nu skal gennemføres, og som altså henvender sig til de nordiske medlemmer, er det meningen, at kapitalen skal stige med 8,4 mio. SEK. Det beløb anses for at være tilstrækkeligt til, at Vector kan drive en vedholdende virksomhed. Efter en fuldtegnet nyemission vil de nuværende ejeres andel falde til 40 %, samtidig med at medlemsvirksomhederne kommer til at repræsentere 60 % af kapitalen.
Tegningskurs: | 20 SEK pr. aktie (der opkræves ingen kurtage) |
Mindste tegning: | 500 aktier a 20 SEK, dvs. 10 000 SEK |
Emissionsbeløp: | 8 400 000 SEK |
Antal nye aktier: | 420 000 |
Tegningsperiode: | 2. oktober – 3. november 2017 (Bestyrelsen forbeholder sig retten til at forlænge tegningsperioden)
The subscription period has been extended until 8 December, 2017 |
Emissionsinstitut: | Eminova Fondkommission |
Yderligere information om nyemissionen og tilbuddet om at blive medejer i Vector findes i det investeringsmemorandum, der kan downloades nedenfor.
HVORFOR SKAL DU TEGNE AKTIER I VECTOR NORDIC AB?
SRF har længe haft planer om at skabe sin egen forsikringsløsning for at hjælpe medlemsvirksomhederne med på en nem og omkostningseffektiv måde at skaffe sikkerhedsstillelser for kravene om rejsegarantier og garantier til IATA og Linkon. I alle de år – i Sverige siden 1967 – hvor det har været et krav, at rejsebureauer og rejsearrangører skal stille rejsegarantier, er disse blevet benyttet i meget begrænset omfang. I dag stiller svenske virksomheder rejsegarantier for i alt mellem 5 og 6 milliarder svenske kroner. I løbet af de seneste 50 år er der kun blevet udbetalt i alt 135 millioner svenske kroner i situationer, hvor rejsebureauer er blevet insolvente. Historisk set har risikoen for udbetaling af erstatning dermed været utroligt lille. Dermed ikke sagt, at større konkurser ikke kan forekomme og dermed forringe skadestatistikken. Vi er dog overbeviste om, at Vector som en brancheejet virksomhed bliver en rentabel virksomhed, ikke mindst fordi Vectors marked ikke kun kommer til at omfatte Sverige, men hele Norden og med tiden også de baltiske lande. Derudover skaber en forsikringsløsning, der ejes af branchens egne aktører, loyalitet og er en garanti for langsigtethed.
Vi håber således, at så mange af medlemmerne som muligt ønsker at blive aktionærer i Vector Nordic AB.
Investeringsmemorandum (svensk)
Tegningsblanket (pdf) (svenska) Tegningsblanket (digital)
Tegningsblanket (engelsk) (pdf) Application form (digital)
Årsregnskaber for selskabets to første regnskabsår findes under Finansielle oplysninger