OM VECTOR
Efter mange års søgen efter en nem måde at tilbyde rejsebureauer og rejsearrangører sikkerhedsstillelse i forbindelse med kravet om at stille lovpligtige rejsegarantier grundlagde Svenska Resebyråföreningen (SRF) Vector Nordic AB 2015. Vector er ikke et forsikringsselskab, som det først var planlagt, men vi har indgået en samarbejdsaftale med Gar-Bo Försäkring AB. Gar-Bo er forsikringsgiver, og Vector er en såkaldt tilknyttet forsikringsmægler. Siden 2017 har svenske rejsebureauer og rejsearrangører kunnet tegne forsikringer via Vector hos Gar-Bo, der stiller de nødvendige rejsegarantier til det svenske Kammarkollegiet og tilsvarende institutioner i Sveriges nabolande samt garantier til IATA og SilverRail. Det samme gælder rejsebureauer og rejsearrangører på Island, i Danmark, Norge, Finland og Estland.
Vector ejes af SRF, Gar-Bo, SRF’s tilsvarende instanser i Finland (SMAL) og Estland (ETFL) samt over halvfjerds rejsebureauer i Norden og Estland. Vector og Gar-Bo har indgået en flerårig samarbejdsaftale, hvor Vector er tilknyttet forsikringsformidler for Gar-Bos garantiforsikringer. Da Vector ejes af branchens egne aktører og har et langsigtet samarbejde med Gar-Bo, er selskabet en stærk aktør på rejsegarantimarkedet.